LF DAGPLEJE

Hvem er jeg?

 

Står I og skal vælge pasning til jeres barn, kan jeg tilbyde plads i min dagpleje.

 

I min dagpleje giver jeg børnene en hverdag uden stress, trygge rammer, og god tid til hvert enkelt barn.

 

Mit hjem er røgfrit, allergivenligt og børnene kan færdes frit overalt, mens de er her.

 

Jeg hedder Lone Risager. Jeg bor i Sindal i et roligt villakvarter omkranset af en stor, lukket have. Der er gode udendørsaktiviteter afpasset efter børnenes alder og behov. Jeg bor ikke langt fra skøn natur og dejlige naturlegepladser, som vi ofte benytter.

 

Jeg har selv 4 børn: Malene, Martin, Maja og Mathias - alle er over 18 år.

 

Jeg har været kommunal dagplejer tidligere, og har nu været privat dagplejer siden 2005.

 

Du kan læse mere om min dagpleje på resten af siden. Synes du, det lyder som en god pasningsordning for dit barn, håber jeg, du vil kontakte mig.